tirsdag den 27. marts 2012

one step for a man, giant leap for mankind

De fleste som læser denne blog(er der nogen der læser med?) kender godt omstændighederne om vores den ældstes start på livet. Dette gør at hver gang han kan noget nyt, er netop dét, det største han kan bedrive.

  • Da han kunne trække vejret selv uden hjælp fra maskiner
  • Da han kunne løfte hovedet selv
  • Da han sendte os sit første smil
  • Da han kunne sidde selv
  • Da han kunne kravle
  • Da han fik sin 1. tand
Alle disse ting, har for os, bare nok været en lille smule størrer, idet at vi jo dengang den 30 april for 2010, ikke turde håbe på at vi ville komme til at opleve disse ting.

Vi har jo så kunne erkende at vi HAR en dreng som vil frem i tilværelsen, dog et godt stykke tid senere end så mange andre i hans alder, men hey, han er her, og han gør det pokkers godt!

Derfor var det et historisk øjeblik da han den 26. marts tog sine ALLERførste rigtige skridt ud i verden(det er ment med at det er uden vi holder ved ham, pacer ham til at gå eller andet i den retning, og verdenen var vores køkkengulv, same same)

Han skreg af grin da han opdagede at han rent faktisk kunne bevvæge sine små ben i samme retning, uden prompte at falde på rumpetten igen.

Mor her? Ja, hun var jo næsten så overvældet at der måtte knibes en lille tåre(ynkeligt, I know, men hvad pokker....)

Desværre fik vi det ikke "fanget på bånd", men render rundt i hælene efter ham med mobilkamera for at fange det, han har dog bare luret mig, og kravler hver gang han ser teknologien i min hånd... lille baryler!

1 kommentar: