lørdag den 11. maj 2013

En tur i Fårup Sommerland

I fredags var vi i Fårup Sommerland med nogle folk fra mit arbejde. Det var ældsten og yngstens første tur dertil og det var ren succes, selv på trods af store mængder regn og udskudte middagslure. 






onsdag den 27. marts 2013

Slået hjem

Hvis vi var et spil ludo, er vi blevet slået tilbage til start - slået hjem.

Nu skal det selvfølgelig ikke lyde fuldstændig dramatisk, men det er noget som fylder meget i vores hverdag lige i øjeblikket.

Ældsten er født for tidligt. Fungere sådan rimelig, i hvert fald i forhold til hans barske start på livet. Han bliver 3 år i næste måned, a lig med trodsalder, som alle andre velfungerende børn. Tilsæt så en enorm sensitivitet til denne trodsalder og du har ældstens humør/adfærd lige pt.

Vi kender grunden til han reagerer som han gør, men dette gør det altså ikke mindre svært at takle.

Det startede sidste weekend og kører stadig på højt blus - vi er ikke magtesløse, men vi bliver kede af det når vi ser vores søn for 14. gang på en dag, gå i spåner og kun kunne kigge på at han ikke ved hvilket ben han skal stå på , og så bare vise ham at vi er der og så vidt muligt afskærme ham for de omgivelser der får dette frem i ham. Denne gang ved vi ikke helt hvad der har fremprovokeret det, men vi håber at denne lille ferie kan afhjælpe det.

Oftest kan vi godt "glemme" (vi glemmer aldrig) at han har ekstra behov, for 8 ud af 10 dage, har han det rigtig godt! Men pludselig bliver vi mindet om det, og så kæmper vi kampen til han har det godt igen - og samler energi til næste periode, hvor han har brug for os at læne sig op ad.

Dette skal ikke ses som en klage - intet ved vores børn hidkalder klager, men ud ad til kan alt se fint og normalt ud, men bag det hele kan der godt være små skår der tager tid at samle...



















P3 guld....

Det er først for ganske nyligt, at jeg har fået øjnene(ørerne?) op for radiokanalen P3.
Har altid været ANR pige, men må indrømme de dage er ovre....

Er helt vild med formiddagen med Sara og David - og fuldstændig excentrisk over Monte Carlo!

Efter min nyfundne interesse, står aftenen i aften selvfølgelig på P3 guld... Lad mig opsummere - for 1 måned siden anede jeg ikke hvad P3 guld eller Monte Carlo var.... Fagre nye verden!



onsdag den 20. februar 2013

Anekdoter fra sygesengen

Ja, så blev det min tur til at blive ramt. Sådan rigtigt. Tilbringer nu 2. dagen på langs, gemt godt væk under dynen. Egentlig er der ikke overskud til noget som helst, men med en telefon man kan blogge fra, er der jo næsten ingen undskyldning. Vel?

Vi satser stadig på at ældsten slap med sin mellemørebetændelse og derfor ikke bliver mere syg. Yngsten var syg i 4 dage i januar og kæresten og jeg har bare skrantet lææænge, så nu her efter jeg er blevet lagt ned, går der forhåbenlig længe inden gården igen bliver ramt af sygdom.

Synes jeg vil dele lidt stemningsbilleder med jer af vores fantastiske drenge, blandt andet nogle billeder fra en hyggedag med deres bedste hvor ælsten var noget kun træt da vi vendte bilen hjemad.

























fredag den 25. januar 2013

Hygge i et venteværelse

Ja, ældsten er stadig syg, så nu får lægen lige endnu et visit. Der er en del ventetid, men indtil videre ser det ikke ud til at påvirke ham.

Godt der er legetøj sådanne steder!

Lige et lille billede af en bette syg dreng, der insisterede på at få kasket på i kulden.



torsdag den 24. januar 2013

1....2....3..........

Så sidder man her.

Ældstedrengen er syg! Yngstedrengen var syg i sidste uge og vi selv har været ramt. Alt dette lyder jo ganske normalt her i influenzasæsonen og det er det da også, hvis bare det ikke var fordi jeg lige er startet i nyt arbejde!

Jeg synes jeg er ret uheldig på det punkt. Sidst de var syge, hvor de måtte være hjemme, var i juni måned 2012 pga skoldkopper. Der var jeg også lige startet i et job og nu, ja nu er de så syge igen, 7 måneder senere og lige efter jobstart. SUK!

Heldigvis har de på jobbet, været meget forbarmende, kan jo ikke rigtig gøre noget ved det, men ærlig talt er det pisse træls.

Men nok om sygdom.

Mit nye job er skønt! Flinke mennesker, gode arbejdstider og sidst men ikke mindst, det er et ret hårdt job med løft og meget gang, så hver arbejdsdag er 10 gange bedre end en tur i fitness - i like! Det kan også ses på mit madindtag.. Spiser nu 5 gange om dagen i stedet for de tre gange som jeg spiste før. Dog bliver det meste jo forbrændt, så kan stadig holde mit vægttab rigtig godt i gang :)

Nå, vil lige nå lidt husligt inden ældsten vågner og vi skal hente yngsten, som har været i dagpleje og boltre sig med de andre børn.

onsdag den 2. januar 2013

Lige hvad jeg kunne skrible om...

Jeg er på banen igen!

Ork, som jeg kan føle at jeg har alverdens tid til at nå alt muligt og så har jeg altså bare ikke tiden alligevel, eller også tager de ting jeg skal nå, bare alt for lang tid.

Børnene er i dag startet op i dagpleje efter en dejlig juleferie, hvor at faste sengetider har været en by i Rusland. Sågar nåede den ældste af banditterne at være med til at hoppe ind i det nye år(ja, vi hopper ned fra sofaen når klokken slår 12 hehe). Det har været en ferie hvor alt har været på standby, jeg må hoppe med i den kø der hedder "man-kan-intet-nå-når-børnene-har-ferie". Bare det at svinge støvsugeren er faktisk en kamp i sig selv, når man har to små purke der render rundt og tænder og slukker for maskineriet, men med to fældende hunde ER støvsugning altså bare ret nødvendigt!

Selve putningen om aftenen(af begge børn) er egentlig heller ikke det der kører mest på skinner lige pt. Jeg drøner frem og tilbage mellem deres eget værelse hvor yngsten bliver puttet og så vores eget soveværelse hvor den ældste bliver lagt indtil han sover og så bliver han båret i sin egen seng inde hos yngsten. Det er bare sådan at når yngsten skriger og den ældste ligesom selv kan hoppe ud af sengen og smutte ind og lege i stuen, er det altså bare ikke nemt at være putte-mester! Igår måtte jeg sætte mig på kanten af sofaen, med frit udsyn til soveværelset, så keg kunne nå at tage den ældste i opløbet i hans ugerning.... Og så lige ind til yngsten og dyppe hans sut i en kop kold vand... ZZZzzzZZZzz

Midt imellem jul, nytår, børneputning og des lige, er jeg jo også jobsøgende. Jeg er i dag startet på kursus omkring det her med netværk med virksomheder og har derfor oprettet en profil på LinkedIn min profil
Så står jeg da opført der, da jeg er en af de ganske få unge i DK der ikke har en Facebook profil.

Jeg håber på at dette år, er året hvor jeg finder mig et job, et job hvor jeg bliver udfordret på alle tænkelige måder. Jeg har en masse kompetencer og en del erfaring fra diverse job, så jobbet må da være derude et sted? Jeg ved i hvert fald at jeg gør en ihærdig indsats for at finde det - og er det så ikke også det vigtigste?

Der vil forhåbentlig blive en masse nye skriblerier, jeg er gået ind i det nye år med en masse motivation, jeg har tabt mig i julen, selvom jeg har spist steg og slik i stor stil og et af mine ønsker for dette år er også at jeg formår at få lavet denne blog til noget som man virkelig har lyst til at læse. Så hvis nogen ligger inde med nogle ønsker omkring nogle emner står jeg gerne parat til at høre. Vil gerne gøre denne blog så offentlig som muligt, ment i den forstand at man ikke behøver at kende mig særdeles godt, for at kunne følge med herinde.

Et godt nytår til Jer alle!