Nu skal det selvfølgelig ikke lyde fuldstændig dramatisk, men det er noget som fylder meget i vores hverdag lige i øjeblikket.
Ældsten er født for tidligt. Fungere sådan rimelig, i hvert fald i forhold til hans barske start på livet. Han bliver 3 år i næste måned, a lig med trodsalder, som alle andre velfungerende børn. Tilsæt så en enorm sensitivitet til denne trodsalder og du har ældstens humør/adfærd lige pt.
Vi kender grunden til han reagerer som han gør, men dette gør det altså ikke mindre svært at takle.
Det startede sidste weekend og kører stadig på højt blus - vi er ikke magtesløse, men vi bliver kede af det når vi ser vores søn for 14. gang på en dag, gå i spåner og kun kunne kigge på at han ikke ved hvilket ben han skal stå på , og så bare vise ham at vi er der og så vidt muligt afskærme ham for de omgivelser der får dette frem i ham. Denne gang ved vi ikke helt hvad der har fremprovokeret det, men vi håber at denne lille ferie kan afhjælpe det.
Oftest kan vi godt "glemme" (vi glemmer aldrig) at han har ekstra behov, for 8 ud af 10 dage, har han det rigtig godt! Men pludselig bliver vi mindet om det, og så kæmper vi kampen til han har det godt igen - og samler energi til næste periode, hvor han har brug for os at læne sig op ad.
Dette skal ikke ses som en klage - intet ved vores børn hidkalder klager, men ud ad til kan alt se fint og normalt ud, men bag det hele kan der godt være små skår der tager tid at samle...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar