Definationen af en husmor

Jeg er en husmor. Jeg var en husmor inden jeg fik børn, men nu kan jeg rent faktisk sige at min betegnelse er sand! Hvis jeg selv skal sige det(og min kæreste OG mine børn- hvis de altså kunne snakke), er jeg vist også en ret habil en af slagsen.

Desværre er jeg kommet lidt i den situation at jeg er blevet til den jeg svor jeg aldrig ville blive. Jeg er IKKE blevet en grå mus, men dog er jeg heller ikke det farvestrålende individ som jeg gerne vil være.

Makeuppen har tendens til at hoppe af mit ansigt og blive væk, mit glattejern var pakket væk i en kuffert i 1½ uge efter en bytur uden at jeg opdagede at det manglede, plus at mit elastik har genoptaget sin romance med min kedelige hestehale.

Jeg bebrejder lige pt årstiden for min manglende lyst og evne til at gøre noget ud af mig selv. Hvem gider i øvrigt putte solskinspudder i ansigtet når temperaturen siger -12 grader og himlen er ligeså grå som asken fra en cigaret. Sagen er bare at det burde jeg gide, for netop ikke at blive ligeså grå som himlen...

Jeg opmuntre mig selv ved at sige at foråret er på vej, jeg skal lede efter nyt job og er derfor nødt til at hanke op i mig selv og få gjort mig selv præsentabel for omverdenen, da jeg ikke længere skal farer rundt i Barselsland.

Jeg må endnu en gang tage mig selv i hånden og gå på jagt efter mit gamle jeg, det er ved at være på tide!