lørdag den 10. december 2011

Pyjamas-party med Træningsegoet!

Fredag den 9. december, havde kæresten herhjemme julefokostplaner. Udenfor blæste der en strid vind(orkan!), han havde planer om at sove hos sin lillebror i Aalborg efter endt tur i Gaden, og hvis nogen skulle være i tvivl, så er der mere end mørkt herude på landet. Alt dette kulminere i, at jeg måske ikke synes det er særlig attraktivt for mig at skulle være helt alene en hel aften plus nat. Ja ja, der er 2 styks hunde herhjemme, og 2 styks børn, men helt ærligt; hvordan skal de hjælpe mig i sidste ende, hvis taget blæste af, eller en eller anden mandsperson havde forvildet sig ind på vores matrikel.

Jeg beslutter mig for at alliere mig med Træningsegoet, som altid er klar til at stå mig bi, i hvilken som helst situation. Denne gang var situationen således; "Vil du ikke komme og sove her i nat? Der blæser og jeg skal være alene hjemme"

Intet mindre end hvad der måske er 2 minutter, tikker der en sms ind, om py-party, lejde film, sunde og usunde snacks, og der ved jeg at jeg har fundet min "wingman" til at gå nattens farer i møde!

Kæresten skal køres hen til den kammerat der holder julefrokosten, og på vejen derhen, bliver der gjort holdt ved madstedet "Klemmen", hvor træningsegoet så fint har bestilt smørebrød til os; med æg og rejer og laks, nammenam. Hvad jeg ikke vidste var, at selvom det var hende der havde bestilt, var maden bestilt i mit navn, så det gav lige et stakkels pigebarn bag disken en smule stress over at hun ikke kunne finde det mad som altså VAR bestilt. Det tog 3 minutter til vi fandt ud af hele balladen, og jeg kunne få vores smørebrød med mig :)

Vel hjemme igen, bliver smørebrødet pakket i køleskabet, og jeg gør et ihærdigt forsøg på at få den ældste af børnene til at sove - uden held.

Træningsegoet ankommer, med favnen fuld af dip, gulerødder/agurker og 3 lejede film. Endvidere kom hendes mand også bærende på tasker og des lige. Der  var virkelig lagt op til den store overnatning.

Inden vi kunne smide os i sofaen med tæpper, chips, cola (nå ja, og grøntsager), skulle vi lige gennemgå nogle papire på computeren. Den ældste var stadig ikke faldet til ro, så det hele tog lidt længere tid end beregnet! Klokken blev 23 cirka, inden vi med lettelses suk kunne smide os til rette og begynde den første film; Eat Love Pray, med smækre Julia Roberts(vi blev enige om at lige i den her film, var hun ganske nydelig)

Denne film blev afløst af Bridesmaids, en hylende morsom film, om Bridezillas, og dens afkom ;) Dog hele tiden med en lettere forstyrrelse af den ældste som åbenbart syntes det var lidt mere hyggeligt at sidde med sin mor og faster i sofaen og få lidt chokolade, end at ligge i sin seng og sove fredfyldt.


Køleskabet var på forhånd blevet godt fyldt med dåsepepsi(når det skal være SKAL det være) og turen til køleskabet fra sofaen gik nu ret godt så at sige.

Grundet den ældstes natteaktivitet blev jeg mere og mere glad over jeg havde min wingman ved min side. Tænk at skulle være oppe hele natten, helt alene... Så kan man hurtigt se små grønne bussemænd over det hele.

Klokken blev 5 om morgenen, halvvejs inde i film nummer 3;Just go with it, før Træningsegoet proklamerede at hun nu var ved at være lidt træt(var jeg nu også). Sengen til hende blev redt (= hynder og puder fra sofaen blev fjernet, og der blev smidt et lagen henover) og jeg gik til ro i min egen tomme dobbeltseng.


Jeg havde end ikke fået lukket et øje, førend jeg kunne ane en brummende lyd komme nærmere, og et mystisk rødt skær vidste sig i mit vindue. Nåede lige at tænke at det kunne da lige passe, at præcis den aften hvor kæresten ikke er hjemme, det er selvfølgelig der vi får uønskede gæster!

Dog høre jeg hurtigt vores køkkendør gå op. Jeg lister stille ud i stuen, for ikke at vække det sovende Træningsego på sofaen, og ude i gangen får jeg øje på en lettere beruset kæreste. Han havde simpelthen fået et lift hjem af en kammerats kæreste, som også skulle hjem helt fra Aalborg.

Selvom min undskyldning for at have pyjamasparty med Træningsegoet, var at jeg skulle være helt alene til næste dag, er jeg nu glad for vi gjorde det, for hvor var det dog sjovt og hyggeligt, med lidt tøsehygge, når jeg jo ellers er eneste høne i hønsegården blandt 3 haner til daglig :)

Hele pyjamaspartyet blev afsluttet lørdag morgen/formiddag med scrambleeggs og bacon! Ja tak.

1 kommentar:

  1. Hey, Julia er altid pretty, synes jeg og Rikart Ger altså

    SvarSlet