Mandag og torsdag er mine faste træningsdage. Det er de dage jeg trygt overlader børnene til deres far hjemme på gården, hvor de med garanti hygger sig og laver ballade, uden at deres mor her kigger skulende på, hvad de nu finder på. Denne mandag synes ikke specielt anderledes. Er jo stadig i Barselsland, så skriver et par beskeder med Træningsegoet, om min gejst til aftenens træning. Retursvarene er meget glade, og fulde af power, så indeni tænker jeg, hvor bliver det dog en kanon træningsaften, siden vi begge er så energiske...
Vi aftaler at Træningsegoet skal hente mig, og så følges vi ad til "The big city". Hun mener åbenbart at hun skylder at køre.. hmm.. Kan ikke huske fra hvornår hun skulle skylde, men jeg tænker da bare ja ja, så sparer jeg da det benzin (ho ho).
Jeg er klar på det tidspunkt vi har aftalt, dog er kæresten herhjemme lidt forsinket og vi kan jo ikke rigtig kører førend han har overtaget lille og store purk. Kan mærke at Træningsegoet måske har det lidt mere skidt med at han er forsinket end jeg er, men hvad, jeg tænker ikke mere over det. Jeg bruger tiden på at ordne lidt vasketøj, får det lagt sammen og des lige, mens Træningsegoet render rundt med store purk på armen. Skal ind med noget tøj til skabene og hun følger troligt med. Igen ser jeg hele seancen som værende meget normal, og snakker bare med da hun indtager mit "pæne" klædeskab, og på en underlig vis, får udfrittet mig om hvilke dele tøj jeg egentlig kan lide at have på.
Den lettere forsinkede kæreste ankommer på gården, og lige så hurtigt som han er inde af døren, er vi ude af den. Jeg er iklædt jeans, hvis almindelig langærmet t- shirt og mine skønne skønne vinterboots, som ikke emmer af stil og fashion, men mere "disse-er-rare-at-have-på-når-man-går-tur-med-barnevognen-i-sne-agtige". Jeg føler mig virkelig klædt på til vinterens kulde, og til bare at skulle i træningscenter.
Men men men....
Vi ankommer til Aars, og vi nærmer os vejen hvor vi skal dreje ned, for at kunne komme ind og svede og gøre dagens gode gerning. Alligevel formår den lille Peogeout, ufortrødent at kører videre igennem den lille næstkommende rundkørsel ;"Vi skal altså dreje der!"
En lettere "overrasket" Træningsego indrømmer at nåååe ja, det skulle vi da sørme også, men kører alligevel videre endnu ned gennem hovedgaden. Endnu en gang får jeg smidt efter hende, at hvad laver hun egentlig?!
Træningsegoet må nu krybe til bekendelse, og lige orientere mig om at vi altså ikke skal træne i aften, men at jeg lige kan tage hendes sportstaske omme på bagsædet, der skulle gerne være noget i jeg kunne bruge.
En smule forvirret, nervøs og lidt skeptisk vender jeg mig om for at tage tasken, og får i farten spurgt om mine børns far nu er klar over at jeg er blevet "bortført"? Alt var planlagt.
Roder rundt i tasken, og finder mine pæne vintersko, en fin top, og en toilettaske proppet med alt hvad hjertet begærer, til at kunne få det bedste ud af min trænings-parate opsatte hestehale, manglende makeup, og i dette øjeblik, al manglende stil til en aften der ikke skulle stå i træningens tegn. Med ordene om at jeg havde omtrent 30 minutter til at få det bedste ud af det, gik jeg igang med at trække i sko, andet tøj, og lægge en hurtig makeup i bilen, mens vi farede forbi ude på motorvejen på vej mod Aalborg!
Dette blev til en aften, som fik mig langt væk fra hverdagens faste rutiner, gylp, skrig og skrål, bleer og andet godt fra Barselsland. Det var en aften i det bedste selskab man kunne ønske sig, det var en aften med en absolut fantastisk Cosmopolitan fra Spiret, i ægte SATC - style, og sidst men ikke mindst, en afslutning med filmen "new years eve", som kan give mig fornyede sukkersøde drømme om Josh Duhamel(Guldkaramel-Dulkaramel!!)
Har kun Træningsegoet at takke for denne helt igennem fantastiske aften, hvor jeg igen fik mig selv lidt at føle, og kom i tanke om at jeg stadig har lidt af den person i mig, som jeg var engang!
At takke har jeg selvfølgelig også kæresten derhjemme, som både havde fodret og puttet børn, da jeg sidst på aftenen kom lallende ind i stuen, med et saligt smil om læben.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar