Jeg er stadig på jagt....

... efter mit gamle jeg.. Eller, i hvertfald på jagt efter mit gamle jeg `s udseende. Jeg har jo erkendt at man bliver aldrig helt sig selv igen, efter at man er blevet mor, dette skal ikke være en hemmelighed. Man ændre sig fra inderst til yderst(har jeg i hvert fald gjort), da man pludselig ikke er sin egen førsteprioritet længere. Man har et ansvar, et ansvar for et andet menneskes ve og vel - det er altså hårde sager!

Det indre ændre sig derved, og også ved at man nu elsker en person(er) højere end man nogensinde troede var muligt, at man vil gå igennem ild og vand for at der ikke skal ske dem noget og selvfølgelig det at man næsten kan få tårer i øjnene af bare at kigge på sine små værdifulde unger. (det er skam helt med vilje jeg har undladt de mindre behagelige detaljer såsom, gylp en `mas, lortebleer, skrigeri til klokken 5 om morgenen..... lets face it, det ER sådan at have børn)

3 måneder med maks 2 timers søvn pr. nat, sorte trøjer der ikke længere er sorte, men har mistænkelige indtørrede hvide mælkepletter på sig, sorte rande under øjnene, og en lunte så kort som ens børns middagslure varer, er en realitet! MEN.....

Nogle formår alligevel at smide lidt vand i hovedet om morgenen, så man i stedet ligner en der har fået sin fulde skønhedssøvn, at smide de ækle sort/hvis- plettede trøjer til vask og hoppe i en anden mere mælkevenligudseendet bluse, dække de sorte rande med concealer OG nå at tælle til 10 når manden spørger om hvorfor man ikke lige har nået det ene eller det andet..

jeg bestræber mig på at holde til i denne "nogen" - gruppe... Selvom jeg oftest synes at jeg ikke ser særlig "chick" ud i forvaskede jeans, t -shirt og håret sat i en knold -hestehale -dusk lignende ting... dog stort set altid med makeup! Alligevel kommer der komplimenter kastet imod min retning, om at jeg ser da godt ud, at jeg ikke ligner en som kunne sove i 10 dage uden problemer, og at jeg bare generelt ser glad ud. Disse komplimenter gør at man godt lige kan overskue 2 timers skrigeri mere, lidt gylp på tøjet og andre babyting som man ikke kan undgå, for man kan åbenbart skjule de knap så behagelige realiteter, og derved ligne den super-mor, som man så gerne vil have at alle andre skal tro man er.

Tøjet kan jeg ikke gøre så meget ved endnu, jeg mangler stadig at tabe de gyldne 8 kilo efter 2 graviditeter, inden jeg forvilder mig selv ind i en butik for at prøve at presse mit, ahem, luksuslegeme, ned i et par jeans, som ikke er en størrelse 30 og som heller ikke har elastik i taljen(not pretty). Jeg tør simpelthen ikke prøve bukser nu, for ved jeg vil være fuld af skam, når jeg skulle bede ekspedienten om at komme med et par i en størrelse større... Så jeg venter med at udfordre skæbnen, til at jeg på vægten kan se, at nu må jeg gerne :)

En ting kan jeg dog ændre på, uden at skulle kigge skummende på vægtens tal, og det er mit hår! Jeg har ikke fået farvet hår i knap 2,5 år, og det er nu, hvad skal man kalde det, leverpostej møder et lille skvæt ketchup(har røde pigmenter i, efter min mor - tak mor!)

Så i dag, klokken 16.15 overlader jeg børnene til deres far, varmer Skodaen op og drager mod byen for at komme til frisør! Jeg er endnu ikke helt hundrede på hvad jeg egentlig vil have gjort, men har bestilt tiden, så der både er tid til klip, farve og bryn. Et eller andet kommer der i hvert fald til at ske...

Kan jo være der bliver lagt før og - efter billeder herind..... ;)