torsdag den 24. januar 2013

1....2....3..........

Så sidder man her.

Ældstedrengen er syg! Yngstedrengen var syg i sidste uge og vi selv har været ramt. Alt dette lyder jo ganske normalt her i influenzasæsonen og det er det da også, hvis bare det ikke var fordi jeg lige er startet i nyt arbejde!

Jeg synes jeg er ret uheldig på det punkt. Sidst de var syge, hvor de måtte være hjemme, var i juni måned 2012 pga skoldkopper. Der var jeg også lige startet i et job og nu, ja nu er de så syge igen, 7 måneder senere og lige efter jobstart. SUK!

Heldigvis har de på jobbet, været meget forbarmende, kan jo ikke rigtig gøre noget ved det, men ærlig talt er det pisse træls.

Men nok om sygdom.

Mit nye job er skønt! Flinke mennesker, gode arbejdstider og sidst men ikke mindst, det er et ret hårdt job med løft og meget gang, så hver arbejdsdag er 10 gange bedre end en tur i fitness - i like! Det kan også ses på mit madindtag.. Spiser nu 5 gange om dagen i stedet for de tre gange som jeg spiste før. Dog bliver det meste jo forbrændt, så kan stadig holde mit vægttab rigtig godt i gang :)

Nå, vil lige nå lidt husligt inden ældsten vågner og vi skal hente yngsten, som har været i dagpleje og boltre sig med de andre børn.

2 kommentarer: