fredag den 9. november 2012

My new best friend

Til mit forsvar vil jeg sige at jeg ikke plejer at hoppe på den der helsekost/kosttilskud - vogn, da jeg som oftest bare har set det som en måde for kvaksalvere at tjene penge på, men efter jeg for alvor har skudt mit vægttab igang kan jeg virkelig både mærke og se at min krop har lidt inder 2 års storforbrug af cola, burgere og andre "lækkerier".

Derfor var det som et tegn fra "someone above", at jeg blev indbudt til et Forever Living party, hvor man kunne høre om Aloe Veraens mirakler.

Mødet gik rigtig godt og jeg formåede at bevare min realitetssans for mange af produkterne, så jeg ikke købte mig helt fattig i produkter som jeg allerede havde herhjemme bare i andre mærker. En enkelt af produkterne som hun fremviste som noget af det første, fandt jeg dog hurtigt ud af, at den skulle med mig hjem og bo.

Min nye buttede ven, som får mig til at føle mig rigtig tynd ;)

Denne her sag er en drik med hele 96% Aloe Vera. Den smager ikke vildt godt, den smager sundt som vi blev enige om til mødet.  Den skal hjælpe, i hvert fald for mit vedkommende, med at få renset ud i mit indre af alle de virkelig klamme affaldsstoffer som jeg har ophobet i årens løb. Denne her drik tror jeg på nok skal gavne mig og hvis den ikke gør, jamen så er det i hvert fald aldrig helt farligt at fylde sin krop med naturlige næringsstoffer og mineraler.
En sådan fætter her er der til en måneds forbrug, til den nette sum af 249 kroner. Den fåes også med Tranebærsmag og fersken, den med ferskensmag koster dog 270 kr og så er der kun 91% Aloe Vera i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar