min mad, deres mad

Søndag den 17 juni var min kære stedfars fødselsdag og vi var alle fire familiemdlemmer imviteret til kaffeslabaras ved en sø i det nordjyske.

Vejrguderne var ikke helt med os; en smule regn og blæst, men vi formåede at holde hyggen alligevel og med alle de medbragte børn fra de forskellige familer, blev det til en masse leg, blandt store og små.

Timerne gik og kaffen skulle snart erstattes af et mere solidt måltid, men klokken begyndte faretruende at bevæge sig mod aften og eftersom vi har en times kørsel fra den føromtalte sø og til vores matrikel konkluderede vi hurtigt at vi måtte hellere tage forbi `den fodkolde`på vejen hjem og få os selv og ungerne spist af.

Eftersom begge unger sidder på bagsæderne og os voksne selvfølgelig har indtaget føresæderne, måtte der en omrokering til hvis jeg skulle hjælpe en vis herre med at fortære sin burger(junior, kun med ketchup - tiltalende!)
En autostol skiftede plads og jeg kunne få mit korpus smækket ind på bagsædet og begyndte at brække den lille burger i mundrette bidder. Kæresten og jeg havde hver især fået hver vores franske hotter og jeg sad og kiggede på den salatforladte burger og glædede mig over at den skulle jeg ikke spise.

Min lykke over denne hotter var dog kort.... Herren på bagsædet var ikke videre begejstret for sin ellers børnevenlige burger og havde kastet sin kærlighed på min MIN hotter....

Jeg måtte overgive mig; hans mad er dog alligevel vigtigst.