Vi stod for en god del af fremmødet, i det vi var 2 styks børn, 1 svoger, 1 svigerfar og kæresten og mig selv og nå ja, der blev også 2 hunde slæbt med!
Det blev til en noget blæsende og "nær-dødsoplevende" tur for ungerne og jeg. Jeg valgte at gå derop med dem i klapvognen, men opdagede lidt for sent at der blæste en halv pelikan, så måtte lige sørge for at der stod en Skoda deroppe når vi kom, så vi kunne køre hjem.
Vejen op til stedet er en noget trafikeret vej, af både traktorer, lastbiler og andet godt fra jernforhandlere, ikke mindst campingvogne. En bestemt campingvogn jeg kunne se kom i det fjerne, havde dog åbenbart ikke set at der gik et tøsepigebarn med en klapvogn ude på vejen(ja, inde i græsset i rabatten), for jo nærmere den kom, kunne jeg godt fornemme at den hverken forsøgte at vige lidt plads til os, eller sagtnede farten. Jeg kan ikke rigtig komme længere ud i rabatten og synes da egentlig også at jeg har gjort mit, ved slet ikke at have hverken ben eller hjul på vejen, men ikke desto mindre suser campingvognen forbi i høj fart og jeg kan da kun være glad for at den ældste purk ikke fik lyst til at række armen ud og vinke, for så kan man da kun gisne om hvad der var sket, så tæt på var den forb... campingvogn.
Vi overlevede da heldigvis den ellers så først hyggelige gåtur, men måtte kapitulere for blæsten ret hurtigt og vende Skodaen hjem på gården igen.
Jeg har et par kommentarer eller fem oppe i ærmet til din dag i den "stinkende muld", men jeg holder mig til: "Klogt barn kender sin campingsvognsteori og handler derefter".
SvarSlet