torsdag den 12. januar 2012

Når styrketræning knækker én...

Min prøvelse for at tabe mig de sidste kilo er i fuld gang. Det går overraskende fremad, og oven i købet ret hurtigt. Hvilken fornøjelse!

Al cardio kører bare derud af, og for hver sveddråbe kan jeg mærke at kalorierne smutter med.

I et tidligere indlæg har jeg vist beskrevet mine præsentationer på en romaskine? kan med stor ærgelse og frustration fortælle at dette lille eventyr mellem romaskinen og jeg, er en dødssejler.

I 2008 i oktober var jeg så uheldig at køre galt i min lille Suzuki Alto. En meget lille bil møder et træ med bagenden, ikke i særlig høj fart, men alligevel med sådan en kraft at jeg får et vrid i alle mine venstre nakkehvirvler = kronisk piskesmæld! Jeg er blevet "opgivet" af diverese fysioterapeuter og kiropraktorer, der er simpelthen ikke noget at gøre, udover at sørge for at træne min nakke og holde den stærk. Med disse udtalelser i mente, er jeg jo selvfølgelig stærkt opsat på at træne min nakke, så jeg muligvis kan få smerterne til at aftage bare en smule.

Der er så bare det (har jeg fundet ud af for ganske nylig) at, i hvert fald mit piskesmæld, simpelthen ikke kan "tåle" at blive trænet. Det lyder fuldstændig absurd, og troede også det bare var fordi jeg lige skulle vænne mig til at træne nakken, at det var derfor det gjorde ondt. En fredag efter torsdagens træning, inklusive romaskine, måtte jeg give fortabt. Romaskinen var synderen til, at jeg måtte tilbringe fredagen på langs, ude af stand til at tage mig af hverken børn, hus, kæreste eller hund. Jeg lægger ikke noget mellem fingrene, mine smerter var ufatteligt voldsomme, og kæresten var så sød at gå og rulle for, så solen ikke skar mig i øjnene. Godnat.

Om mandagen, endnu en træningsdag, var mine smerter nogenlunde ved at være væk, og jeg gik med oprejst pande ind i træningscenteret, forbi romaskinen(ærkefjenden) og startede ud på crosstraineren, med Træningsegoet ved min side. Vi kommer til at snakke om de hersens armbøjninger(armstrækkere?) og jeg fortæller at jeg stadig ikke engang kan formå at tage en enkelt(sølle, I know) Så vi skal da have trænet mine arme! Vi finder nogle diverse redskaber, maskiner, og Træningsegoet kommer med gode råd, som hun har fået fra Slavepiskeren(min svoger). Huhej hvor det går, jeg træner mine arme, og kan kun mærke lidt stikken i nakken, så denne bliver nok ikke ramt af disse øvelser. Jeg tog fejl. Grueligt fejl.

Næste dag var smerterne unægteligt kommet igen, og måtte skrive en sms til Træningsegoet om at nakke og arm øvelser simpelthen må undergå mit piskesmæld.

Det er en fiasko. Jeg er frustreret over at sådan en lille ting, for 3 år siden skal have så stor indvirken på mit liv. Jeg er dømt til et liv med smerter i nakken hver dag, og er jo så åbenbart også dømt til et liv hvor jeg ikke kan tage én enkelt armbøjning.

Sommetider må man gerne lave et brokkeindlæg. Dette var så mit :(

Ingen kommentarer:

Send en kommentar