søndag den 8. januar 2012

At overgå sig selv

Jeg troede ikke det var muligt.

Inderst inde mente jeg at min ryggrad var så slap, at der intet var at stille op. Jeg ville hver dag se mig selv med et glas cola i den ene hånd, og et stykke mundgodt i den anden. Jeg ville med rædsel plantet i ansigtet stille mig op på vægten hver uge og kun se tallende bevæge sig faretruende opad. Jeg havde dømt mig selv på forhånd, til et liv i appelsinhudens tegn, uren hud, overflødige kilo og alskens andre dårligdomme, bare på grund af den fordømte ryggrad.

 Et eller andet sker der dog imidertid mellem jul og nytår. Ved på forhånd at det at gå igang med at leve en bare lidt sundere livsstil, er dømt til at mislykkedes, hvis den påbegyndes mellem jul og nytår. Jeg ved med mig selv, at det ville kun gøre det hele mere negativt, hvis jeg allerede ville få en fiasko, stort set inde jeg var begyndt. Så som måske 80 % af Danmarks befolkning valgte jeg at gå ind i det nye år, med en ny forudsætning; spis som hvis du gik på arbejde! Jeg nægter pure at gå på en desideret slankekur, for hvis jeg så skulle falde i, har jeg ikke nogen jeg skal stille til ansvar overfor; nægte at høre ordene "jeg troede du var på kur". Når jeg skriver spise som hvis jeg gik på arbejde, er det forstået således:

-morgenmad
-frokost
-eftermiddagssnack
-aftensmad

Jeg skulle stoppe min vanlige gang fra stuen og op til køleskabet og køkkenskabene, det var disse jævnlige ture som satte sig som små landminder på min krop.

Jeg troede vitterligt ikke det var muligt.

Fra mandag den 2 januar til onsdag den 4 januar var der røget 1.3 kilo! Udelukkende ved at skære cola væk, og begrænse mine enorme indtag af mad, gik tallene på vægten ned ad! For dem som tror jeg nu er holdt op med at spise, og i stedet sulter mig selv; nej nej. Jeg spiser som beskrevet overfor, og det virker! Jeg har virkelig lyst til cola, og det vil jeg altid have, men jeg kan nu begrænse mig. Igår, 7 jnauar, var første gang jeg fik cola siden søndag den 1 januar, og jeg drak kun 2 glas. Dette er en enorm ændrig for mig, selvom det ikke lyder af noget, at gå en uge uden cola. For mig betyder det så meget, fordi jeg var vant til at drikke cola hver dag, så bare det at gå uden i 2 dage, var enormt svært, og krævede en del sms ´er til Træningsegoet om mit akutte colabehov.

Jeg kom, jeg så, og jeg sejrede sku`!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar