tirsdag den 25. oktober 2011

Når man rydder op.... må man godt købe nyt!

.... Det er i hvert fald mit motto lige de her dage. Børnenes værelse er under kærlig behandling i form af oprydning, sortering og indretning. Egentlig komme det bag på mig, hvor hurtigt den lille på 10 uger er vokset ud af ALT sit babytøj, og nu kan formå at få sit lettere tykke korpus ned i en størrelse 62.

Denne ufattelige vokseværk han har fået, betyder dog en ting; at når jeg har sat alt babytøjet til salg, så er jeg helt lovligt undskyldt at jeg i morgen drager ud i det blå, til den nærmeste babysam, og andre tillokkende babyforretninger, og sørger for at han igen har noget tøj at få på kroppen.

Sjovt nok, kan jeg mærke en mystisk boblende fornemmelse i maven, over at skulle ud og købe lidt lækkert vintertøj, og ikke mindst en vinterjakke til den store knægt. Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg ville få den samme mavefornemmelse for andres tøjkøb, som når jeg har været ude at bruge penge på tøj til mig selv. Jeg må jo indse, at det er  ret tilfredsstillende at se sine børn i nyt lækkert tøj og vide at de er klædt godt på til vinteres strabadser(og også bare for at se søde ud :) )

Men ak... alt det sjove lader sig vente helt til i morgen, og indtil da.. 1 styks værelse der ligner noget som ungerne har rodet til, men som egentlig er noget jeg har rodet til.. og det skal der styr på inden jeg kan få lov at gå ud og svinge med dankortet med de nyankomne børnepenge på, HELT lovligt og uden dårlig samvittighed over at købe for meget ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar