torsdag den 20. oktober 2011

Det der med at blive ved med at være sig selv...

.... selvom man er blevet mor! Det kan godt være en udfordring, vil jeg lige hilse at sige.. Jeg er meget opsat på at jeg stadig vil være Signe - nu bare med mor på ;) Det er vigtigt for mig at min personlighed ikke forsvinder i manglende nattesøvn, bleer og gylp, selvom man klokken 3 om morgenen efter 4 timers skrigeri, ikke er ret sikker på om man overhovedet ejer en personlighed længere...

Grunden til jeg selvfølgelig vil være mig, er selvfølgelig for at jeg kan genkende mig selv, men også for kærestens, vennernes og familiens skyld.. Man kan altså godt blive noget "bimmelim" i mor-rollen!

I et forsøg på at være mig, har jeg så efter 2 graviditeter, 2 år med nada motion, og alt for mange kilo senere, allieret mig med min uundværlige svigerinde Sofie AKA. træningsegoet, om at komme disse hurdles til livs..

Hun skal stå ved min side, og pruste ligeså meget som mig på den forbandede crosstrainer(som jeg hader, og hun elsker!), hun skal sparke mig i røven når jeg hellere vil putte mig hjemme i sofaen med 1 stk. kæreste og 2 stks. unger, og hun skal så sandelig låse mig inde, når jeg sukker efter mad fra VORES kinagrill(we love it!).... og ja, jeg skal så gøre det samme overfor hende, udover hun ligger på sofaen med 1 stk. mand og 2 stks. hunde :)

Jeg vil da lige nævne at Sofie også har en blog - en alletiders en! Hun er rent faktisk skyld i at jeg har lavet en, så hvis I vil klage over den, altså min, er det altså hende i skal brokke Jer til ;) Synes helt klart I skal tjekke den ud.. Bloggen hedder : allerede dér sprang kæden af! Så skynd Jer at google det, I vil ikke fortryde det..!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar