onsdag den 7. november 2012

Rock of Ages!

Onsdag aften var der stillet an til filmhygge til den helt store guldmedalje.

Trænings-egoet var blevet informeret om hvornår hun skulle befinde sig på matrikelen, så løjerne kunne begynde.
I min målsætning om at tabe mig måtte der jo helst ikke være alt for syndige ting at finde på spisebordet, ej heller på sofabordet til når filmen skulle begynde. Havde dagen forinden været så heldig at rende på et godt tilbud af fiskefars og havde i den anledning stegt fiskedeller en` mas, så det var det der stod på menuen sammen med hytteost og hummersuppe til forret. Jeg var tilfreds og det tror jeg muligvis også at trænings egoet var.
Da jeg godt på forhånd vidste at dette måltid ikke lige faldt i hverken kærestens eller børnenes smag havde jeg sørget for pizza til de sultne mænd i hjemmet - succes!

Nå men, efter maden begyndte vi ligeså stille at forberede os på en noget lækker Tom Cruise i en noget lækker rollefigur med langt hår og bar overkrop OG med muligheden for at se ham spille elguitar og synge(once in af lifetime!). Det er bare det at den der ældste af mine drenge altid kan fornemme når mor her gerne vil have at han skal sove og han derefter så sætter alt ind for IKKE at sove. Som regel sker det altid om onsdagen og som regel altid når Trænings-egoet er på stedet. Så Tv ´et fik blændet op for Singleliv på Kanal 4, i håb om at det kunne få den lille mand til at falde i søvn, alt imens jeg kunne rende rende frem og tilbage og prøve at putte en dreng.

Klokken 20.30 måtte Trænings-egoet desværre kapitulere og vende Peugeoten hjemad, da der jo er et arbejde at passe dagen efter. Noget slukøjet måtte jeg så sidde i sofaen med en noget overtræt dreng, som faktisk først valgte at overgive sig til søvnen klokken 21.30(my Gooood!)

Hele aftenen blev dog rundet af med at jeg fik set filmen med kæresten, selvom hans interesse for såkaldte musical film ikke er den helt store og jeg måtte høre et par gange; "der er godt nok mange sange med i den her film".


Konklusionen er dog at filmen er et MUST at se, dog skal man nok have en lille forkærlighed for 80 ´ernes rocksange OG Tom Cruise som hardcore Stacee Jaxx :)

Filmen er sjov, følelsesladet, tåkrummende, hysterisk og alt derimellem. Det er en film som jeg både fik gåsehud af og tårer i øjenkrogene. Jeg er en stor musikfan og musik vækker rigtig mange følelser i mig, så når skuespillere kan formidle tonerne på den måde som de gør heri, så er jeg den der er ramt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar